Lystfiskeri fra Thyborøn
På kortet er kendte fiskepladser i Limfjorden og på vestkysten angivet med en streg og et tilhørende nummer. Pladserne på kortet er udvalgt på baggrund af lokale lystfiskeres erfaringer med fiskeriet og pladsernes tilgængelighed.
Lystfiskerferie
Pladsens unikke beliggenhed midt mellem hav og fjord gør Thyborøn Camping Hotel & Hytteby til et naturligt valg for aktive lystfiskere. Nyd fisketuren med vennerne eller giv familien en oplevelse med en tur på fjorden ombord på en gammel fiskekutter. En tur på fjorden kan have forskellige længder.
Snup en overnatning på vore hotelværelser eller i én af vores hytter.
Fisk på krogen - tip & tricks
Du kan finde mere information om fiskeriet, beskrivelser af de enkelte fiskepladser, fisketips og meget mere på www.havorredlimfjorden.dk eller i guiden “Lystfiskeri i Limfjorden”, som sælges hos os.
Fisketegn
Hvis du er mellem 18 og 65 år, skal du have fisketegn for at dyrke fiskeri med stang og andre redskaber i Danmark. Fisketegnet kan købes online på www.fisketegn.dk eller vi kan hjælpe dig med det, når du kommer.
Det nære fiskeri - Limfjorden & Vesterhavet
Thyborøn Camping, Hotel & Hytteby ligger lige ved Limfjordens åbning til Vesterhavet og det gør os til det naturlige valg for lystfiskere. Mulighederne for lystfiskeri er enestående og meget alsidige.
Den vestlige del af Limfjorden er et omfattende system af småfjorde, bredninger, sunde og vige. Området indbyder til lystfiskeri efter fjordens eftertragtede havørreder eller andre arter som hornfisk og sild, og kysten og den omkringliggende natur udgør en enestående ramme for fiskeriet i Limfjorden.
På vestkysten er der mulighed for fiskeri i barsk natur og noget af det bedste mole- og høfdefiskeri, man kan opleve i Danmark. Vestkysten er også udgangspunktet for havfiskeri på Det Gule Rev og flere turbåde er klar til at tage dig med ud.
Som certificeret overnatningssted for lystfiskere kan vi vejlede dig om det lokale fiskeri og vi har bl.a. faciliteter som renseplads og mulighed for indfrysning af enkelte fisk.
Fisketure med skib
Vi arrangerer fisketure med skib, i samarbejde med Ivans lystfiskeri M/S NEMO og Per Jensen M/S Emma Line.
Turene kan tilrettelægges efter netop dine ønsker.
Der er fangstgaranti!
Der kan bookes fisketure fra 4 timer til 5 dages ture i Nordsøen og sejlture efter jeres ønske i Limfjorden eller Nordsøen.
Bookingen af fisketure og sejlture direkte ved skipperne. Lystfiskerforeninger og andre grupper kan indhente yderligere oplysninger om muligheder og priser hos:
Lystfisketure med M/S Bodil og Muddi
Kontakt:
Per Jensen
T: (+45) 97 83 27 66
www.emma-line.dk
Lystfiskerture med M/S Nemo
Kontakt:
Ivans lystfiskeri
T: (+45) 53 37 22 22
www.ivanslystfiskeri.dk
Fri entre´ Wærket's faciliteter
Glæd jer – som overnattende gæst på campingpladsen og i hyttebyen har i fri entré til Wærket’s (Thyborøn Hallens) nye flotte faciliteter.
Boldwærket
Boldhal til alle former for boldspil, badminton & bordtennis
NB: Kun sæsonåbnet sommer & ifm. helligdagsferier
Vandwærket
Ny svømmehal med vandrutsjebane, varmtvandsbassin samt wellnessafdeling med sauna & dampbad
Snegleland
Indendørs legelnd for de mindste
NB: Kun sæsonåbnet !