);

Aktiviteter

Altid gang i den – både for børn og voksne…

På Thyborøn Camping Hotel & Hytteby har vi et spændende og varieret aktivitetsprogram sommeren igennem. Vi har fokus på børnene og de nære ting, som børn og voksne holder af at lave sammen i ferierne.

Hvis vejret i højsæsonen skulle svigte, er der stadig mulighed for aktiviteter – også indendørs. I hallerne kan I spille fodbold, håndbold, bordtennis og badminton – og på pladsen finder i en fin 9 huls minigolfbane. Hallens motionscenter er åbent hele året, du kan købe et dagskort i receptionen på campingpladsen.

Med den barske og skønne vestjyske natur lige uden for pladsen, er en vandretur i klitten eller en svalende dukkert i bølgen blå en oplagt mulighed. Eller hvad med en tur ned på den aktive fiskerihavn? Her kan du også købe aftensmaden, hvis dit held med fiskestangen ikke slog til.

Husk løbehjulet til de mindste, så de kan udforske Themis Skatepark, der ligger lige i nærheden.

Glæd jer til medio 2020 hvor det nye Vandkulturhus ”Vandwærket” åbner – campingpladsens nærmeste nabo.

Klik på aktivitetskalenderen i menuen og se hvad der sker i netop din ferie.

Vestjylland har utroligt meget at byde på – nu er det bare op til dig at vælge.